Systemisk terapi og tænkning er funderet i bevidstheden om, at problemer opstår i et system. Et system kan for eksempel være et par, en familie, en arbejdsplads eller et samspil mellem familie og skole. Således må løsninger findes i samspillet mellem medlemmerne af systemet, hvorfor det ikke giver mening at placere skyld hos en enkelt person. I et system er alle således med til at fastholde et problem, men dermed har alle også mulighed for at bidrage til en løsning. Hvert lille fremskridt, den enkelte bidrager med, er med til at skabe en god cirkel, hvor hver lille positive forandring er med til at hjælpe med til at løse det større problem. Hermed erstattes en ond cirkel af en god cirkel.

Nye løsninger på problemerne bremses ofte af, at vi ser på problemerne på måder, som er bestemt af vores vanemæssige måde at løse dem på. Ved at lytte og tale til hinanden på en åben og nysgerrig måde, åbner vi for at se tingene fra nye vinkler, hvor nye muligheder får en chance for at vise sig. Fokus er altså at bevæge sig fra et problemfokus til at afdække og anvende de ressourcer, der er i systemet eller familie.

Vores narrativer – vores historier og beskrivelser af os selv og verden – forandres hele tiden og påvirkes i samspillet med andre og af de ting, der sker i vores liv. Gennem samtaler kan man netop få blik for andre mulige historier og andre veje at gå.