Healing

Mette Herslund

* Psykolog * hypnoterapeut * healer

Healing


Måske har du talt nok om tingene og har brug for at få skabt ro i tanker, der aldrig bliver stille. Måske har du brug for at mærke dig selv og din krop. Her kan healing ofte hjælpe dig til mere fysisk, mental og følelsesmæssig ro og balance, så du kan stå stærkere i dig selv. Healing er at åbne for og være en kanal for en helbredende energi. Healing bygger på den opfattelse, at der i og omkring kroppen cirkulerer en energi, livsenergi. Sygdom og lidelse kan være et udtryk for, at der er blokeringer og ubalance i energistrømmen. Ved healing søges at genskabe balance i kroppens og sindets energi ved at tilføre ekstra energi der, hvor der er blokeringer og ubalance. Der åbnes på den måde op for lag i det ubevidste på en nænsom måde og kropslige, følelsesmæssige, mentale og åndelige blokeringer inviteres til at løsne op og slippe.

 

Healing er et fintfølende redskab, som både kan anvendes, hvis du ’bare’ har brug for at give dig selv omsorg, opmærksomhed og kærlighed, men også til dybtgående forandringsprocesser, hvor healing kan bruges i kombination med andre terapeutiske metoder. For eksempel kan healing med fordel anvendes i en terapeutisk proces, som er  rettet mod at hele de sår, vi alle har med os fra vores barndom. Uanset vores forældres gode intentioner og kærlighed til os, så har vi alle fået forskellige tanke- og handlemønstre, blokeringer og forsvarsmekanismer med os ind i voksenlivet. Gennem terapi og healing åbnes for en dyb indsigt i disse mønstre og mekanismer og der gives en mulighed for en dybtgående forandring.


Psykolog Mette Herslund • Brudsbakke 10 • 3210 Vejby • email: metteherslund@protonmail.com • mobil:24443919